All info om rummet
Beskrivning
Kort beskrivelse:
Umøbleret værelse med indbygget skab (billederne er fra de udflyttende beboere, bagvæggen er nu hvid i stedet for gråblå) i en lys og fin lejlighed på første etage (1tv.) med fælles køkken og badeværelse samt fællesstue og altan.
!!OBS: DER ER KAT I LEJLIGHEDEN (og en slange i sikret terrarie på mit værelse)
Transport::
Til DTU: Fra Nærum st. (7 minutter på gåben, dog mulighed for at parkere cykel på stationen) er der 7 minutters transport med bus til DTU (Anker Engelunds Vej) midt på DTU campus. Er man frisk kan turen også klares på cykel på 15-20 minutter, afhængig af vindretning og morgenfriskhed.
Til København: Dette kan ordnes på et par måder. Den klart nemmeste er motorvejsbusserne hvoraf 15E, som kører i hverdagene, er den hurtigste - ca. 30 minutter . Både den og 150S kører til Nørreport st.
Man kan også tage en bus eller cykle til Skodsborg St. og tage 029-toget ind - også ca. 30 minutter.
Lejeperioden er begrænset til d.30/6-2023
Madbudget kan være fælles eller adskilt - det er op til os i fællesskab.
Wifi, vand, varme og el er inkluderet i huslejen.
Der forudbetales en (1) måneds husleje ved indflytning oveni første husleje.
Indflytter vælges via samtale.
Om mig:
Jeg er medicinstuderende på 6. semester som nyder at lave mad (såfremt inspirationen er der) og være kreativ når jeg ikke er fanget af en serie eller at game. Jeg har ambitioner om en dag at kunne holde de potteplanter, som jeg synes ville klæde lejligheden, i live... Det går ok indtil videre!
Der vil typisk aldrig være helt stille i lejligheden, men du vil altid være velkommen til at bede mig om at skrue ned. Dertil kommer der selvfølgelig at en lukket dør respekteres gensidigt:)